Når vi taler med vores kunder, møder vi dem ofte på mange forskellige niveauer i deres virksomhed eller organisation – lige fra servicepersonalet og eksterne leverandører til mellemledere og direktører. Derfor er klar og nærværende kommunikation en vigtig del af vores job.

Odder Kommune er beliggende i Midtjylland cirka 20 km. fra Aarhus og huser knap 23.000 indbyggere. Kommunen er en politisk ledet organisation, med respekt for det lokale demokrati, hvor borgerne i Kommunen er i fokus ved beslutninger. Kommunen henvender sig til alle, som ønsker et trygt sted at bo med masser af fællesskab, da der findes et væld af forskellige foreninger hvor fællesskabet dyrkes. I Odder Kommune er der plads til alle, unge som gamle, idet der findes 8 forskellige børnehaver, 6 forskellige folkeskoler med tilhørende SFOer, Klub-ordninger samt flere pleje- og ældreboliger. Derudover har kommunen et aktivt og engageret erhvervsliv, hvor flere forskellige virksomheder bakker op om udviklingen og lokalsamfundet.
Servicemægleren har endnu engang assisteret Odder Kommune gennem et rengøringsudbud, der dækker over kommunens mange forskellige lokationer. Vi har rådgivet kommunen på bedste vis ud fra vores professionelle erfaring, både gennem lovgivningen på området men også ud fra vores kvalitetsmæssige erfaring hvortil vi har specificeret udbudsmaterialet derefter. Dermed har vi sikret at Odder Kommune har haft det bedste grundlag for at indgå en serviceaftale med den rette leverandør til opgaven.