Arbejdstidslovens regler i udbudssammenhæng

Generelt om de nye regler

Den 23. januar 2024 blev et ændringsforslag til arbejdstidsloven vedtaget. Loven træder i kraft den 1. juli 2024 og medfører blandt andet, at arbejdsgivere fremover skal have et tidsregistreringssystem til at overvåge og dokumentere, at medarbejdernes arbejdstid i gennemsnit ikke overstiger 48 timer om ugen i løbet af en firemåneders periode.

Konsekvenserne for arbejdsgivere

Hos Servicemægleren har vi været opmærksomme på denne ændring, der betyder, at arbejdsgivere fremover i vid udstrækning skal kunne dokumentere medarbejdernes arbejdstid. Ifølge den nye bestemmelses ordlyd skal systemet være ”pålideligt, objektivt og tilgængeligt”. Det synes altså, at arbejdsgiverne er frie til at vælge, hvilket system de ønsker at anvende i denne forbindelse. Ydermere betyder de nye regler også, at arbejdsgiveren er forpligtet til at sikre, at dennes medarbejdere kan tilgå deres egne oplysninger, som registreres.

 

Arbejdsmiljømæssige fordele

De nye regler i arbejdstidsloven er blevet indført hovedsageligt på grund af EU-Domstolens dom C-55/18, hvor domstolen fastslog, at medlemsstaterne skulle forpligtes til at stille krav til arbejdsgiverne om at have et system, hvor arbejdstagernes timer blev registreret. Grunden til dette var at sikre, at arbejdstagerne ikke arbejdede mere end lovgivningen tillader. De nye regler om timeregistrering er dermed tiltænkt at skulle sikre arbejdstagernes arbejdsforhold i EU-medlemsstaterne.


Har de nye regler indvirkning i udbudssammenhæng?

Betydning for Ordregivere

For Ordregivere betyder de nye krav til tidsregistrering, at der vil ske en mere organiseret monitorering af timerne for de enkelte servicemedarbejdere på Ordregivers lokationer. Vi anbefaler, at Ordregivere sætter sig ind i de nye regler på området og gør sig bekendt med de krav, som disse stiller. Ordregiver kan i denne forbindelse med fordel overveje, om man for fremtiden skal indsætte klausuler om overholdelse af de kommende regler i arbejdstidsloven, herunder om timedokumentation. En eventuel dokumentationsklausul vil ikke blot give Ordregiver et indblik i, om reglerne overholdes, men også give dokumentation for, at leverandøren leverer det aftalte. Det afgørende spørgsmål bliver, hvor meget der skal til, før kravet om timedokumentation er opfyldt.

 

De nye reglers indvirkning på udbud af serviceydelser

Det er svært at sige, hvor stor indvirkning de nye regler kan have på udbudsprocesser generelt. Vi erfarer, at blandt andet rengøringsbranchen i højere grad anvender tidsregistreringssystemer i deres nuværende opgaveløsninger end andre relaterede brancher inden for serviceydelser. De nye regler vil således formentlig være forbundet med færre tilpasninger i blandt andet rengøringsbranchen.

Spørgsmålet er dog, om der i brancher, der typisk ikke har arbejdet med timeregistrering, vil opstå en tendens til f.eks. håndhævelse af timedokumentation i udbudskontrakter. Udgifterne til timeregistreringen bliver med de nye regler nødvendige, og dermed vil det formentlig være et mindre indgribende krav at fastsætte dokumentation for, at der leveres dokumentation for de forbrugte timer i serviceydelsesopgaver.

Vi er hos Servicemægleren A/S i hvert fald spændt på at se, om de nye regler får større indvirkning på udbudsopgaver inden for de forskellige servicebrancher.

Forrige
Forrige

Anvendelse af ”light regimet” ved kantineudbud

Næste
Næste

Gode råd til udbud af håndværkerydelser